Jeg tror de fleste madentusiaster og familiefædre med ansvar for den daglige madlavning har deres hofret, der er perfektioneret gennem mange år, og som hele familien elsker.

For mig er det min bolognese, kødsovs, kald det hvad du vil. Jeg kører en relativt klassisk italiensk udgave, med små modifikationer. Eksempelvis bruger jeg fløde i stedet for sødmælk, og jeg udelader selleri, simpelthen fordi vi foretrækker den uden.

Til gengæld sværger jeg til 3 ting, som er fuldstændig afgørende for at det min bolognese bliver så fulgene synger.

1. Den første er, at man både skal have oksekød og svinekød i retten. Jeg bruger bacon og hakket oksekød. Man kan også bruge bacon, hakket oksekød og hakket svinekød.

2. Der SKAL rødvin i. For mig giver rødvin bare en dybde til smagen, som man ikke kan opnå uden. Har man først prøvet det, er der ingen vej tilbage. Heldigvis behøver det hverken være en dyr eller god rødvin.

3. Tid. Jo mere tid du har til at lave den, jo bedre bliver den. På en hverdagsaften kan det sagtens gå an med at den koger i en time, men ofte gør jeg det, at jeg laver den om formiddagen i weekenden. Herefter står den så og simrer ved helt lav varme hele dagen, så den er fuldstændig kogt sammen når aftenen kommer. Det gør bare en forskel, både i smag og tekstur.

Prøv min fantastiske kødsovs, jeg lover at det er den bedste, du nogensinde har lavet.

Verdens bedste kødsovs

Opskrift på verdens bedste kødsovs, der er en kæmpe favorit både for børn og voksne
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal: 4
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk

Ingredienser
  

  • 400 gram oksekød gerne +12% fedt
  • 200 gram bacon
  • 4 stk gulerødder
  • 2 stk løg
  • 6 fed hvidløg
  • 2 dl rødvin
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 spsk kraftig oksefond Hvis du ikke har det, kan en oksebouillonterning også fungere.
  • 3 spsk. tomatpasta
  • 2 spsk timian
  • 2 spsk oregano
  • 2 spsk basilikum
  • 2 dl fløde
  • Salt
  • Peber

Method
 

  1. Start med at stege bacon. Det skal gøres langsomt, så alt fedtet smelter.
  2. Herefter snittes løg, hvidløg og gulerødder fint – Jo finere, jo bedre.
  3. Tilsæt det til gryden og lad det sautere sammen baconen i fedtet.
  4. Tilføj oksekødet og steg af.
  5. Lav et lille hul i midten af gryden, hvor du tilsætter din tomatpasta. Lad den stege af, så den bliver mere sødmefuld og mindre bitter.
  6. Herefter tilføjes rødvinen. Skru godt op for varmen, så alkohollen fordamper.
  7. Blend de flåede tomater med en stavblender, så du har en fin tomatsovs uden klumper. Tilsæt og rør.
  8. Tilføj fløden og lad det koge op kortvarigt.
  9. Tilføj nu alle krydderier, samt peber samt fond eller bouillon. Det må gerne virke en lille smule vandet, så hvis det er for tyndt, skal du tilføje lidt vand. Den skal nemlig have lov til at koge sammen og ind. TILFØJ IKKE SALT ENDNU! Den skal gerne se ud som billedet.
  10. Sæt den til at simre ved middelsvag varme, mindst en time, og indtil den er kogt godt ind og sammen, så den er noget mere fast og sammenhængende, som ses på billedet. Her har den fået omkring en time uden låg.
  11. Hvis man skal gøre det helt ideelt, skal den stå med låg på ved lav varme i 2-3 timer først, hvorefter den koges ind. Men, mindre kan også gøre det, hvis ikke man har tiden.

Mere nyttig viden om kødsovs & bolognese

Hvor længe kan en kødsovs holde sig i køleskabet?

En kødsovs kan typisk holde sig 3-4 dage i køleskabet, hvis den opbevares i en lufttæt beholder ved max 5 °C.

Hvor meget pasta pr person til kødsovs?

En almindelig portion pasta er ca. 100 g tør pasta pr. person. Til børn kan man regne med lidt mindre, og til voksne med stor appetit lidt mere.

Hvor længe kan kødsovs holde sig i fryseren?

Kødsovs kan fryses i op til 3 måneder uden at miste nævneværdig smag eller kvalitet. Opbevar den i fryseegnede beholdere eller poser, så den er godt beskyttet mod frostskader.

Hvad kan man lave med en rest kødsovs?

En rest kødsovs kan bruges i lasagne, på pizza, som fyld i bagte kartofler, i en tærte eller som base i en suppe.

Hvad er forskellen på kødsovs og bolognese?

Kødsovs er en bred betegnelse for en sauce med kød, ofte hakket oksekød, mens bolognese er en italiensk ret fra Bologna, der traditionelt laves med okse- og svinekød, grøntsager, tomat, vin og langtidssimring.

Hvor lang tid skal kødsovs simre?

Kødsovs bør simre i mindst 1 time for at udvikle den rigtige smag. Hvis man ønsker en dybere og mere intens smag, kan den med fordel simre i helt op til 4 timer.

Se også min populære mørbradgryde eller de bedste frikadeller.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering